SÅDAN GÅR ET PINDSVINEÅR
Efter at have været i hi i 6 måneder er hunpindsvinenes aktive 6 måneder delt op i 4 perioder, hver på halvanden måned.
Hunner
| Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | Jan
| Feb | Mar | Apr
|
Vågner,
spiser,
drikker
| Parres,
bliver
drægtige
| Føder,
ammer
| Forlader
ungerne
og spiser
| SOVER fra start november til slut maj
|
Hanner
| Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | Jan | Feb | Mar | Apr |
Vågner, slås om damerne, parres, drikker og spiser, spiser og spiser
| Sover fra midt oktober til slut maj
|
Hele maj måned og halvdelen af juni (halvanden måned) er den tid, hvor hunpindsvinene nødvendigvis må have meget vand og næring for at komme i løbetid til tiden. Det kræver en vægt på 750-800 g.
Drægtighedsperioden varer også halvanden måned, så omkring 1. august føder de, om alt går vel, 5 - 10 unger.
Endnu halvanden måned går med amningen af ungerne. Fra 4 ugers alderen kommer de med moderen ud på nattevandring og får så tillige lidt ”fast” føde.
Derefter forlader moderen ungerne, og hun har så halvanden måned til at spise sig tyk, så hun kan gå i hi sidst i oktober eller i begyndelsen af november.
For hannernes vedkommende er der ingen tidsopdeling. De styres af seksuelle lyster, lige fra de er små. De kæmper om de dejlige ”damer”, og de spiser og spiser og går oftest i hi tidligere end hunnerne.
Hvis man vil hjælpe pindsvinene på de tidspunkter af året hvor de har mest brug for det, skal man være klar når de vågner om foråret og igen når det er babytid.
NÅR PINDSVINENE VÅGNER
Pindsvinene vågner som regel sidst i april eller først i maj, beroende på vejret. De fleste, har så, hvad enten de vejede 1.600 eller 600 g da de gik i hi, tabt ca. 300 g. Fælles for dem alle er, at de er meget tørstige når de vågner. Sultne er de også, så sørg for at der er vand til rådighed i haverne – og gerne flere steder. Strø også gerne lidt kattetørfoder ud til dem i skumringstiden. Det er en fordel at gøre det på græsplænen, for på den måde bliver det et supplement til deres naturlige føde i form af snegle, biller, larver, bænkebidere, regnorm m.m. Det er også en god idé at vande lidt i haverne på skyggefulde steder for at lokke fødedyrene frem, for de er alle fugtkrævende.
De mindste pindsvin vil have gavn af at blive taget ind til opfedning. For de små hunners vedkommende hjælper det dem til at komme i løbetid i god tid. Og for de små hanners vedkommende så de kan komme op i vægt, så de ikke bliver alt for kanøflede af de store rivaler. Så hvis du støder på et meget lille pindsvin, kan du veje det og ringe til Kirsten og høre om det er nødvendigt med opfedning eller om pindsvinet kan klare sig selv.
Hunnerne kommer først i løbetid når de vejer omkring 750-800 g og parringen skal helst ske inden midten af juni, så ungerne ikke bliver født for sent på sommeren til at opnå en god vægt inden de går i hi. Og hannernes kamp om hunnernes gunst kan være meget barsk.
Som sagt så mange gange før, så vær opmærksom på de små pindsvin som kommer frem i utide. Tøv ikke med at ringe efter hjælp!
PARRINGSTIDEN
Kønsmodningens start viser sig hos hannerne før hunnerne kommer i løbetid. Man "stanger" og pruster og "bestiger" hinanden, som ved parring. Man tolererer parringsforsøgene hvis man er en han, som benyttes som en hun. Hvis en han derimod forsøger sig på en hun, bliver hun oftest meget sur og vred og bider ham, hvis hun kan komme til det. Hun får ingen sexuelle lystfølelser før hun, efter hi-perioden, året efter hendes fødsel, og har opnået en vægt på ca. 750-800 g. Der skal praktisk nok et vist fedtlag til, for at hormonproduktionen kan starte løbetiden. Så er det hendes tur til at pruste, og det gør hun meget kraftigt.
Hannerne tiltrækkes både af duftene og lydene. En bejler nærmer sig tavs skønjomfruen, og søger straks at komme om bag ved hende. Men nej, så let går det ikke. Hun drejer sig hele tiden, så hun har front imod ham, og hun pruster og pruster og han løber rundt og rundt. Denne "parringsdans" kan stå på i flere timer ad gangen, flere dage i træk. Kun hunnen pruster i denne fase.
Det sker også tit, at en anden han kommer til og forstyrrer. Så opstår en voldsom kamp mellem bejlerne, hvor man med nedbøjet hoved, med fuld fart, drøner ind i siden på modstanderen og her pruster begge. Vælter man så, er det bare om at stikke af i en fart, inden man bliver bidt i ben og bug. En dominerende han løber med sænket hoved og fremadrettede pigge hen mod rivalens side, og vipper ham rundt – hvis han kan. Ofte bliver den mindste bidt lige over forbenet hvor huden er sart og blød. Disse sår heles fint hvis pindsvinene bliver fundet og bragt ind i pleje. Er de kæmpende jævnbyrdige, kan kampen stå på i lang tid, uden at nogen vil give op.
Sluttelig står vinderen ensom tilbage, for skønjomfruen har for lang tid siden forføjet sig og er måske i fuld gang med en tredje han et helt andet sted. Når hunnen efter lang tid går med til selve parringen, lægger hun piggene glat ned til kroppen og parringen foregår helt uden problemer. Drægtighedsperioden er ca. 6 uger og hannen deltager på ingen måde i yngelplejen.
VÆRD AT VIDE OM BABYTID
Babytid er fra ca. starten af august og omkring 1½ måned frem og mange af mødrene har ikke været heldige med at finde trygge boliger.
Når haverne skal se pæne ud, tænker vi ikke altid på, at der kan ligge en pindsvinemor med 4 eller måske hele 10 små unger under visne planter, som vi gerne vil fjerne.
Sker ulykken at vi forstyrrer dem, er det ikke nok bare at dække dem til. Moderen vil oftest være så skræmt, at hun vil løbe væk, og ungerne vil dø. En ældre hun vil dog i nogle tilfælde forsøge at bære ungerne hen til et andet sted, men desværre glemmer hun tit at få dem alle med.
HER ER HVAD DU SKAL GØRE, HVIS DU ER KOMMET TIL AT FORSTYRRE DEN LILLE FAMILIE.
FANG OMGÅENDE MODEREN!
Tag hende ind i en mindst 40 cm dyb kasse med aviser i bunden og put et håndklæde omkring hende. Hent så ungerne ind og put dem lunt I EN ANDEN KASSE END MODERENS. Hun kan være så skræmt, at hun spiser ungerne!
RING SÅ TIL KIRSTEN FOURNAIS PÅ 32 53 90 09 ELLER TIL EN ANDEN ERFAREN PLEJER !
Så får du råd om, hvad der skal gøres!
Forsøg aldrig at flytte familien til et andet sted hvor du mener, de kan klare sig. De skal anbringes et sted, hvor moderen ikke kan stikke af fra dem.
Hvis du har en staldboks med høje sider til rådighed, skal du vide, at ungerne skal anbringes først og derefter moderen, for hun må ikke se, at du tager på dem.
Du får meget mere af vide, når du ringer, og husk at du kan ringe hele døgnet alle dage!
