Pindsvinevennerne i Danmark

CVR: 27315135

Frydenlunds Allé 75, st.th.
8210 Århus V

pindsvin@pindsvin.dk
+45 3014 1665

Please reload

Seneste nyheder

VI MANGLER PLEJERE I HELE DANMARK

19 May 2019

Har du stor interesse for natur og bevarelse af bestanden af pindsvin i Danmark, så kig med hér.

 

Vi søger nye plejere til at hjælpe os igennem den kommende sæson, men også fremover. Du skal helst bo i hus, hvor du kan tilbyde de nødstedte pindsvin et roligt og fredfyldt sted, hvor de kan komme sig efter en mulig skade eller sygdom, inden de skal sættes ud igen. 

 

Du skal være en moden person (m/k), med en god livserfaring og stabilitet i tilværelsen. Du må gerne have erfaring med at pleje syge dyr og opflaske moderløse dyreunger, men det er ikke et krav.

 

Du vil få en personlig mentor, og du vil gennemgå en sidemandsoplæring, enten hos dig selv eller hos din mentor. 

 

Vil du være med til at gøre en forskel samt at blive en del af et fantastisk netværk af plejere og andre frivillige – så gå ind på vores hjemmeside  https://www.pindsvin.dk/plejer hvor du kan lave en kort ansøgning til os.

 

Vi vil gennemgå ansøgningerne, og så vil vi ringe til dig, såfremt vi finder dig egnet. Derfor skriv gerne i ansøgningen, hvornår det vil være bedst at ringe til dig. Træffes du ikke hjemme, vil vi lægge en besked.

 

Pindsvin er ikke kæledyr, og når de er i pleje, skal de have fred og ro, og være så lidt i menneskehænder som muligt. Lige så snart de er klar til det, skal de sættes ud i naturen igen – som regel det samme sted, hvor det kom fra. Men det er et dejligt ”job” at være frivillig pindsvineplejer… dog kræver det tid, et godt klinisk blik, et godt hjerte samt at man ikke er for sart, da man kommer ud for mange ting.

 

Det er et ulønnet og frivilligt arbejde, men også meget livsbekræftende. Derfor ønsker vi kun seriøse henvendelser.

 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Please reload