Pindsvinevennerne i Danmark

CVR: 27315135

Frydenlunds Allé 75, st.th.
8210 Århus V

pindsvin@pindsvin.dk
+45 3014 1665

Please reload

Seneste nyheder

UNDSKYLD!

23 Jun 2019

Det er menneskeligt at fejle – men når vi laver fejl i systemerne, ja så påvirker det desværre tit rigtig mange.

 

Vores kontingentopkrævninger for kontingentåret maj 2019/2020 er i denne uge sendt ud via NETS. Da filen blev dannet fra vores nye regnskabssystem, skete en lille fejl – men heldigvis ubetydelig fejl for det enkelte medlem.

 

Vi ville ellers gøre det så godt, idet vi ønskede at personalisere standardteksten til det enkelte medlem. Derfor ville vi starte med: Kære (og så medlemmets navn). Vi véd ikke rigtig, hvad der er sket, men i stedet kom kun ét navn med på hilsenen, og det var det samme navn på alle opkrævninger.

 

Det er vi dybt ulykkelige over, for det har skabt forvirring hos mange, og vores mails gløder i øjeblikket. Desværre kan vi ikke rette det, da opkrævningerne er sendt ud – eller bliver trukket direkte på Betalingsservice.

 

Heldigvis så er det en lille fejl, og har ingen betydning for selve indbetalingen. Navn, adresse og medlemsnummer på hver enkelt opkrævning er korrekt og tilhører dét medlem, der har modtaget opkrævningen. Så indbetalingen vil blive registreret på den rigtige medlemskonto. I kan derfor roligt indbetale kontingentet.

 

Vi vil gerne understrege, at der er ikke sendt personfølsomme oplysninger til medlemmerne.

 

Enkelte tidligere medlemmer har desværre modtaget opkrævninger. Det beklager vi også meget. Det er altid svært at skifte fra ét IT-system til et andet, og i vores tilfælde er der flyttet ex-medlemmer over fra det tidligere system til det nye.

 

Der er ikke så meget andet vi kan sige end undskyld – vi beklager meget fejlen, og har sendt en mail til de medlemmer, vi har mailadresser på. Vi er nu i gang med at undersøge, hvad vi kan gøre for at sikre os mod den slags uheld i fremtiden.

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Please reload